Om Steen Kofoed

Et CV er en række ydre omstædigheder, som indikerer en række erfaringer, man har tilegnet sig i sin karriere og i sit liv. For mig har hvert et trin været lige så naturligt, som det er at trække vejret. Jeg oplever, at hvert et trin har været lige foran mig i min rejse frem til i dag, og på den måde er jeg blevet ført og støttet i udfoldelsen af mine evner.
Jeg har, så længe jeg kan huske tilbage, evnet at følge mit hjerte og gøre, hvad der var rigtigt for mig i det Nu, der var. Min rejse har siden, jeg blev født, ført mig frem til udfoldelsen af de evner, jeg i dag bruger på dels at undervise mennesker i at hjælpe andre og dels hjælpe mennesker med at genskabe balancen i sig selv igen.
Et CV bliver altid mangelfuldt, da du kan læse dig til, hvilke ”lande” jeg har rejst igennem, men du kan ikke læse, hvor meget jeg har været til stede i de forskellige “lande” eller vide, hvilke erfaringer der skulle og er blevet aktiveret i mig via det enkelte ”land”.
Det, som ikke ses på mit CV, er min naturlige kontakt til en spirituel dimension, som lige fra jeg var 4 år har været meget bevidst.
Jeg håber at mine erfaringer og evner kan berige dig