Hvem kan hjælpes

Denne nye service, (udrykning) er skabt til mennesker, der har brug for hjælp NU, og til mennesker der oplever, at de ikke kan blive hjulpet tilstrækkeligt af de tilbud, der er omkring dem.

Udrykning er specielt rettet mod:

  • Mennesker der på forskellig vis har et stort ansvar. De kan til tider opleve et stort psykisk arbejdspres, hvor de tilsidesætter sig selv
  • Mennesker der spirituelt er ved at vågne, men som er bange, fordi der sker en masse i dem, som de ikke forstår. Denne uvidenhed kan nogle gange skabe angst og en ubevidst modstand mod den naturlige proces, det er at få adgang til større dele af sig selv.
  • Mennesker, som lige pludselig bliver berømte eller pludselig får et stort fokus på sig som person. De kan opleve, at de har svært ved at bibeholde deres selvbillede og glider ud i, at andre definerer, hvem de er, og at det er svært at genfinde sig selv i alt det virvar, som de befinder sig i.Der kan desværre nævnes et utal af berømtheder, som er ”knækket” under presset. Nogle begynder at indtage stoffer for at komme væk, mens andre udvikler spiseforstyrrelser eller gør anden skade på sig selv.
  • Ildsjæle, som lever af at skabe. De kan opleve, at de ikke kan ”slukke” deres ild, og at de mister kontakt med sig selv og deres nærmeste. Det næste skridt, hvis de ikke bliver standset, bliver ofte endnu et, der fører dem endnu længere væk fra sig selv, og som vil ødelægge deres skaberevne og deres liv.
  • Mennesker, der bliver forelsket. De kan nogle gange udvikle næsten psykotiske træk, hvis kærligheden ikke bliver gengældt, og derved kan de desværre komme til at gøre skade på enten sig selv eller den deres forelskelse er kastet på.

Jeg er i stand til at møde dig der, hvor du er lige NU, uanset hvilken form for psykisk tilstand du er i.

Det vigtigste for den, der ”er faret vild”, er at blive mødt helt, uden nogen form for dom. Mine redskaber er min evne til at blive den, jeg skal hjælpe og via energiarbejde og samtale hjælpe klienten tilbage til sig selv igen. Udover selve dette arbejde, giver jeg redskaber, råd m.m., så klienten kan blive i sig selv fremover.

Det kan ske, at en smerte bliver så stor, at man ønsker at stikke af fra livet, fra sig selv. Hvor går man hen, hvis sindet gør så ondt, at man ikke kan se nogen udvej?

Hvis sindet brænder, alt ser umuligt ud, det gør ondt, du er faret vild i livet, og du ønsker at komme tilbage til dig selv. Er du faret vild – ønsker du at blive mødt, som den du er? Ønsker du at blive set, så du kan hjælpes?

Jeg bruger til daglig mine evner i min klinik i København, Danmark, til primært at hjælpe mennesker med meget store ubalancer i deres sind – med store psykiske problemer til følge.