Lysarbejder

“Om lysets nedstigning til jorden og om den største faldgrube/illusion, der ligger i at ville hjælpe med dette lysarbejde”

Højt oppe mellem de sneklædte bjerge, gemt inde mellem nogle klippefremspring, ligger der en hule. I hulen sidder der en oplyst tibetansk lama i en næsten evig kontakt med lyset, kun afbrudt af sparsomme måltider og varm the. Lamaen arbejder med at støtte lysets nedstigning til jorden.
Samtidig i Glimstrup sidder syv mennesker. De har været på kursus i lysarbejde. Formålet med gruppens møde er, at de skal støtte lysets nedstigning til jorden. Modsætningen mellem bjerghulen og Glimstrup er stor, men motivet er det samme, nemlig et ønske om at hjælpe jorden.

Åndeligt arbejde kræver en stor åbenhed og en stor parathed fra den, der begiver sig ud i energiernes verden. Farerne er store og dem, som har helliget deres liv til dette, og som har været i mange års træning, kender disse farer og ved, hvordan de skal håndtere disse, når de dukker op. I Vesten har vi travlt. Vi går på kurser i åndelighed og køber os til en indsigt, som andre mennesker har fået. “Lysarbejdere” bliver som oftest undervist i få timer, så er de klar til at begive sig ud i energiernes verden for at hjælpe hele Universet.

Desværre er det sådan i dag, at mange af dem, der arbejder som “lysarbejder”, på længere sigt skader deres egen energistruktur, fordi de hele tiden åbner deres bevidsthed op mod den åndelige verden, og på den måde kun koncentrerer sig om deres øvre bevidsthed. Med den øvre bevidsthed menes de fire øverste chakraer: hjerte-, hals-, pande- og kronechakra.

Mange “lysarbejderes” fundament/ståsted – deres platform – forbliver, som den var, inden de startede med at være lysarbejder. Dog med den forskel, at mange “lysarbejderes” evne til at være til stede i det jordiske liv, langsomt bliver forringet. Forringelsen sker gradvis, da de tre nederste chakraer: rod-, hara- og solar plexuschakra ikke var i balance, inden de startede med at være “lysarbejder”. De tre nederste chakraer skaber bl.a. et fundament til at kunne bære at få lyset til at komme ned på jorden.

Årsagen, til at mange mennesker netop ønsker at blive “lysarbejder”, er en ubalance i disse chakraer – dog uden at de selv er bevidste om dette. Hvad der egentligt synes som et uselvisk motiv, er et skjult selvisk motiv. Egoet har et behov for at være noget, et behov for at blive holdt af. Alle disse aspekter bliver tilgodeset via det at tilhøre en gruppe, som forstår en, og som samtidig bekræfter en i, at man er speciel. “Jeg er lysarbejder”.

Dette skjulte behov, skaber en “svaghed” i bevidstheden som gør, at man i forvejen er meget åbne mere åbne end godt er. For det betyder, at man ikke evner at sætte grænser i sit liv og ikke er i stand til at manifestere sig selv på grund af den frygt, der ligger bag følelsen – hold af mig.

Når “lysarbejderens” opmærksomhed hele tiden bliver rettet ud ad, og væk fra bevidsthedens egen tilstand, så bliver muligheden for at opdage, erkende og transformere “problemet” meget lille. Det bevirker, at det lys, som den enkelte “lysarbejder” selv har, ikke bliver manifesteret, og lysets nedstigning forringes dermed.

Du er lyset

Lysarbejderen arbejder med at få lyset til at strømme ned på jorden, men det menneske, som skulle manifestere sit eget lys på jorden, undlader og trækker sig delvis fra det fysiske liv. Et dårligt fundament, en ringe kontakt med sine sande behov, mindreværdsfølelser og livsangst er nogle af de ting, som “lysarbejderen” først skal have løst, for at lysarbejdet ikke skal skade det enkelte menneske på længere sigt.

En lysarbejder skal være i balance og evne at leve sit jordiske liv og manifestere de tanker og følelser, som man nu måtte indeholde. Man gør sine tanker og følelser fysiske, man MANIFESTERER dem ved at leve dem. En lysarbejder evner at sætte grænser og passe på sig selv. En lysarbejder er i kontakt med sine egne behov og nyder livets mangfoldighed.

Det åndelige bliver for mange en let flugtmulighed, en accepteret nødudgang, i stedet for at forholde sig til det jordiske liv man nu engang har. Lyset er til stede, alle andre steder end her på jorden – og det er heller ikke helt sandt. Lyset er over alt. Spørgsmålet eller opgaven er: Tør vi være det lys selv? Tør vi som mennesker leve vores liv, leve alle vores tanker og følelser ud, og give udtryk for, hvem vi er på jorden? Eller begiver vi os ind i nogle åndelige rammer for, hvad der er rigtigt og forkert? Tror vi på, at hvis vi lever “rigtigt”, så er vi sande lysarbejdere? Og dem som ikke går i fodformede sko, lever vegetarisk, mediterer dagligt og beskæftiger sig med åndelige ting, at de er forkerte? Og kan vi ikke snakke med de mennesker, som ikke er nået så langt som os selv? Enhver form for afstandstagen til andre levende væsener er en afstandstagen til en selv, og kærligheden bliver forhindret i at strømme.

Lyset, som er så vigtigt, er inde i hvert enkelt menneske, og ønsker brændende, at manifestere sig. Lyset er ikke kun udenfor en eller oppe et eller andet sted, hvor kun nogle få mennesker har adgang. Lyset kræver intet specielt af os.

Man kan selvfølgelig godt meditere, bede og arbejde med lyset på forskellig vis uden at bruge det som en flugt fra livet. Men hvis man virkelig ønsker at manifestere lyset på jorden, så gøres det bedst, hvis man er sig selv, og hvis man bidrager med sine tanker, sine følelser, sine valg og sine fravalg – kort sagt hvis man undlader, at holde igen på sig selv. Der er brug for, at lyset skinnner på jorden. Der er brug for dit lys på jorden. Lys her – ved at gøre noget – handl dig ud. Du er lyset.

Dette indlæg er ikke ment som en løftet pegefinger eller som en fordømmelse af nogen -tværtimod. Dette er et af mine bidrag til jorden, dette er noget af mit lys. Jeg er godt klar over, at mange af de mennesker, der arbejder som “lysarbejder”, øver sig, og på den måde måske vil blive i stand til nemmere at være sit eget lys senere hen. Faren er som nævnt, at focuspunktet bliver fastholdt mod den åndelige verden med alt dens skønhed og at de nedre chakraers områder i det enkelte menneske bliver glemt. Lyset kan kun strømme til jorden, hvis der er et solidt fundament, som tør være sit eget lys. Ellers er det åndelige hovmod, der bliver dyrket, og ikke det som alle ønsker og siger – kærlighed til Altet.

Definition: Kærlighed til Altet kærlighed til alle aspekter i dig selv.

Koldbøtten

Mange af de mennesker, som iværksætter og leder denne form for lysarbejde, glemmer tit først at tilgodese det enkelte menneskes egen evne til at manifestere deres lys, deres guddomelighed på jorden.

Lysgrupperne ønsker netop, at lyset på jorden skal blive større, så lysets indvikling på jorden støttes bl.a. via meditation. Lystjeneste foregår som regel uden for en selv. Noget udefra skal komme og “redde” os på jorden.

Der kommer ingen og redder os. Der kommer ingen højtudviklede åndelige væsener og svinger deres tryllestav, så det vi kalder mørket kan forsvinde. Der er heldigvis højtudviklede åndelige væsener, der arbejder for, at det enkelte menneske selv skal turde erkende deres eget lys. Der er kærlige væsener, der hjælper lyset til at stige ned i hvert enkelt menneske. Ydre lysarbejde er en del af den illusion, som prøver at adskille mennesket fra det guddommelige. Kolbøtten, der skal slåes, er dels stor på et mentalt og følelsesmæssigt plan, og dels nødvendig hvis man ønsker, at være LYSARBEJDER.