Af Tove og Steen Kofoed Pris kr. 50,00
Udgivet af forlaget Documentas
176 sider
Bogen: “Mellem døden og livet” er bl.a. en rejsebog, der beskriver det, der sker for alle mennesker, når vi dør – fra det sidste suk til det første skrig. Denne mellemtilstand fra vi dør, til vi atter inkarnerer i en fysisk krop bliver fortalt af velvillige sjæle til Tove og Steen Kofoed på en spændende, medrivende og relevant måde.
Bogen skildrer dødens mange stadier: Bevægelsen frem til paradistilstanden og de spændende processer, der sker, når sjælen igen bliver tilknyttet en celledeling, en fosterudvikling, en ny barnekrop og helt frem til fødslen.
Udover selve rejsebeskrivelserne præsenteres åndsvidenskabelige teorier bag reinkarnation, herunder bl.a.: karma, affinitet, åndelige væsener, engle m.m. Ligesom Tove og Steen giver gode råd til, hvordan efterladte kan hjælpe forvirrede sjæle til at forstå, at de er døde, og til hvordan afdøde kan lære at slippe afhængigheden af det jordiske liv.
Tove og Steen Kofoed har sammenlagt i over 40 år arbejdet med at kommunikere med den åndelige verdens mange forskellige planer og dets beboere.
De har tidligere sammen skrevet bogen ”Livet i døden”, der beskriver tre åndelige væseners dødsproces (fra døden og frem til paradistilstanden). Men efter sidste punktum i ”Livet i døden” oplevede de, at den åndelige verden bad om, at den videre rejse fra paradistilstanden til fødslen også skulle beskrives. Derfor har de nu i bogen: ”Mellem døden og livet” samlet de redigerede rejsebeskrivelser fra ovennævnte bog med beskrivelser af den videre rejse mod det fysiske liv. En bog omhandlende menneskesjæles rejse fra sidste suk til første skrig.
ISBN 978-87-7063-059-7