24 personer


24 personer, 12 dage i november-december 2011

Forløb:
24 personer, der havde det meget svært psykisk og følelsesmæssigt, fulgte et forløb, der varede 12 dage fra mandag d. 21. november til og med fredag d. 2. december 2011 på Sindsro ved Vordingborg. Tanken bag Sindsro-opholdet var at give deltagerne den støtte og hjælp, der er nødvendig for at skabe ro og overskud til at kunne håndtere hverdagen.

Forløbet bestod af en blanding af ro, bevægelse, meditation, sindsrobehandlinger, undervisning, kunstudtryk, samtaler og jordforbindende arbejde. Da deltagerne ankom, fik de udarbejdet et personligt program for opholdet. Programmet var tilpasset den enkeltes personlige formåen og blev justeret i takt med, at deltageren var klar til det.

Behandling, træning og øvelser skabte grobund for at vende tilbage til sin egen kerne af ro. Desuden arbejdede deltagerne med redskaber og enkle teknikker, som nemt kunne integreres i dagligdagen, og undervejs arbejdede de med at vende tilbage til deres liv med ny indsigt og viden.

 

Resultater:

 

Figuren viser en øget (forbedret) score (middelværdi for 19 parametre) for deltagerne samt svagt faldende (forringet) score for blindgruppen. Beskrivelse af samtlige parametre kan ses i tabellen.

I tabellen er vist ændring i score (%-points) fra start til slut for deltagere samt blindgruppe. Et positivt tal angiver en forbedring, og et negativt tal en forringelse af scoren. 24 deltagere svarede på spørgeskemaet inden første behandling mandag d. 21., fredag d. 25., mandag d. 28. november samt efter sidste behandling fredag d. 2 december. 7 i blindgruppen svarede mandag d. 21., 4 svarede fredag d. 25. november og 3 svarede mandag d. 28. november.

Deltagere
(% ændring fra start til slut)
Blindgruppe
(% ændring fra start til slut)
Ro i tanker 37 -3,8
Typiske tanker 30 -6,7
Ro i krop 35 -7,1
Oplevelse af krop 34 -3,3
Overskud 35 -1,9
Glæde 27 1,0
Vrede 10 -5,7
Angst 19 6,7
Bekymring 21 -3,8
Handlekraft 20 -7,6
Hukommelse 25 -13
Koncentration 28 -3,3
Falde i søvn 32 3,8
Søvn 23 0,0
Appetit 15 13
Forhold til arbejde 24 3,8
Kontakt til familie 22 -25
Kontakt til venner 15 -11
Selvværd 35 -12

Deltagere:
Halvdelen af deltagerne fik 2 sindsrobehandlinger om dagen den første uge samt mandag til onsdag den anden uge. Den anden halvdel af deltagerne fik 1 behandling om dagen. I løbet af 2-ugers forløbet skete der en forbedring i scoren (middelværdi for alle deltagere) på samtlige 19 parametre på mellem 10 og 37 %. For ro i tanker var forbedringen 37 %, ro i krop (35 %), overskud (35 %), selvværd (35 %), falde i søvn (32 %), glæde (27 %) og koncentration (28 %). Der var således betydelige forbedringer mentalt, fysisk og følelsesmæssigt. Forbedringerne skete nogenlunde ligeligt i løbet af de to uger, mens der over weekenden, hvor de var hjemme, var en stagnation i forbedringskurven, endda med en forringelse for nogle af parametrene.

Blindgruppe:
Blindgruppen bestod af personer, der havde meldt sig til de to behandlingsuger, men som ikke fik plads. Deres udgangsscore ses at være lavere end krigsveteranerne, hvilket kan indikere en forbedring på personer, der er indstillet på at følge et behandlingsforløb. Blindgruppen viste en forbedring i scoren på 5 parametre på mellem 1 (glæde) og 13 % (appetit), og en forringelse i scoren på 13 parametre på mellem -1.9 (overskud) og -25 % (kontakt til familie). Søvn var uændret i perioden. Blindgruppen afgav kun svar for den første uge samt umiddelbart efter weekenden mandag d. 28. november.

Skriv til os

+45 27 20 85 44